Rejselederens Påske

I 1973 startede et af de mange rejseeventyr på Fyn. Et eventyr som blev meget karakteristisk for en del af branchen i 70'erne.

Med hovedkvarter i Kerteminde åbnede familien Henriksen busrejsebureauet Amanda Busrejser samt et busselskab med navnet Amanda Buslinier. Ambitionen var at skabe danmarks største busrejsebureau, og dermed at give Viking Nordturist, Thingaard samt Gislev Rejser kamp til stregen.
Ganske hurtigt blev bureauet populært og salgtallene steg eksplosivt. Kataloger og rejser blev udbudt i stribevis, og agenter over det meste af landet solgte Amanda Rejser til kunderne.
Desværre havde familien Henriksen en fortid i rejsebranchen med flere rejsekrak, og en manglende respekt for kundernes penge. En fortid som i løbet af få år indhentede dem.

Fra Jylland til Fyn
Omkring 10 år tidligere, havde familien Henriksen åbnet Skjern Rejser, som efter nogle stabile år endte i konkurs, hvorefter et nyt bureau med navnet Nøgle Rejser så dagens lys. Både hos Skjern Rejser og hos Nøgle rejser var ambitionerne store, men iflg beretninger i dagspressen, var der problemer med betaling af regningerne og de indskud som kunderne betalte for rejser, blev dels brugt til akut betaling af kreditorer, dels måske til familiens forbrug. En række politianmeldelse fra kunderne førte i hvert fald til, at Politiets rejsehold kiggede familien nærmere i kortene. Nøgle rejser krakkede, og i det sene efterår 1975 afsonede sønnen Henning Henriksen 2 måneder i Nyborg Statsfængsel for uregelmæssigheder i forbindelse med krakket.
I Nyborg Statsfængsel tilbragte Henning Henriksen angiveligt tiden med at forberede familiens come-back til rejsebranchen. I følge pressen skulle han her have brugt tiden på at planlægge og forberede det første katalog til det nye bureau som fik navnet Amanda Rejser. Familien var imellemtiden flyttet fra Skjern til Kerteminde, sikkert i håb om at være lidt ukendte for lokalpressen, idet navnet Henriksen måske var blevet lidt anløbent hjemme i Skjern og Omegn.
Familien Henriksen som bestod af forældrene Irma og Frederik, samt deres to sønner Henning og Frede, stiftede to anpartsselskaber som skulle drive hver sin del af Amanda Rejser. Det ene var selve rejsebureauet som fik navnet Amanda Busrejser, mens det andet var et busselskab med navnet Amanda Buslinier. Hvordan ejerskabet mellem de to selskaber reelt var, er ikke helt klart, men noget tyder senere på, at Amanda Busrejser var ejet af selskabet Amanda Buslinier.
I det tidlige forår 1976 starter Amanda Rejser med brask og bram. Et flot farvekatalog udkommer, med rejser til det meste af Europa, og med et, ’overhaler’ Amanda Rejser næsten de fleste bus rejsebureauer i Danmark. Et imponerende udvalg af rejser tilbydes til konkurrencedygtige priser, og med eget busselskab bag, ser det fantastisk ud.
Det ser faktisk ud til, at Familien Henriksen i denne omgang har ramt en guldåre. Kunderne strømmer til, især fra det fyenske og sønderjyske område.

I påsken 1976 suser de første Amanda busser afsted mod dusinvis af rejsemål, og succeen er så stor, at massevis af busser indchartres for at løse opgaven. Der er opsamlingsruten gennem hele landet, og på pladsen ved den gamle grænsekro v Christiansfeld, bytter busserne gæster, så de kan komme videre sydover. Enkelte episoder med overbookning og manglende plads i busserne opstår, men Henning Henriksen suser rundt og løser problemerne ved at lokke de overskydende passagerer til busser med ledige pladser, vha hjælp af et kontant tilskud.
Busserne kommer afsted, og for de fleste gæsters vedkommende, er påskeferien i hus og med et godt resultat. Enkelte busser får sig dog angiveligt nogle grimme overraskelser. Ved Gardasøen møder en bus et helt vinterlukket hotel, så chauffør og rejseleder må sørge for akut indkvartering på ledige og ikke mindst åbne hoteller. Andre busser bliver ifølge rejselederne mødt med krav om forudbetaling før gæsterne kan indlogeres, måske fordi nogle af hotelejerne havde fået opsnuet, at det var den tidligere konkurs familie som stod bag Amanda Busrejser. Men alt i alt, ser det ud til at påskens rejser bliver god overstået for de flestes vedkommende.
Sommerrejserne 1976 bliver tilsyneladende også gennemført på fornuftig vis, men af og til dukker der klager op i dagspressen. Det er dog ikke usædvanligt, især ikke hvis man som familien her bærer på at plettet rygte i branchen, så vil pressen nådeløst kaste sig over enhver uregelmæssighed.
Bag kulissen giver 1. sæson allerede tegn til bekymring. Bureauets revisor påtaler en manglende indtjening, og hvis rygterne taler sandt, skrider grænsen mellem familiens privatøkonomi og bureauets værdier allerede i dette efterår. Rygter om, især Hennings store privatforbrug og anskaffelse af en stor speedbåd/lystjagt florerer i branchen, og alle venter spændt på, hvor længe bureauet overlever.
Bureauet kommer ud af 1976 med et mindre underskud som familien håber kan dækkes at et godt påskesalg i 1977, men også her er udgifterne tilsyenladende større end indtægterne.


Annonce i Politiken 15. Juni 1977

Salget i 1977 går fortsat strygende, og Amanda Busrejser kan efterhånden købes hos agenter over hele landet, samt i bureauets egne kontorer.

Et af dem er Vesterbrogade nr. 100, hvor Amanda forsøger at få deres del af københavnernes busrejser. Men lige meget hjælper det. Ved udgangen af 1977 bogføres et underskud på 1.6 mil kr.
Bureauet var ikke medlem af Danmarks Rejsebureau Forening eller Rejsegarantiordningen, og var derfor ikke forpligtet til at følge ankenævnets påbud, når kunderne ikke fik de rejser og ydelser de havde betalt for, men familien Henriksen vidste godt, at det var et problem for dem. De havde derfor oprettet en såkaldt ’kundegaranti’ på 100.000 Kr. i Handelsbanken, som var et stort og anerkendt pengeinstitut. Kundegarantien var oprettet som sikkerhed for kundernes indskud, hvis ’det værste skulle ske’.
Denne garanti gav givetvis massevis af kunder en desværre falsk tryghed. Med mere end 3000 forudbetalte sommerrejser, var beløbet en ren farce. Kigger man i bureauets annoncer i 1977, tilbydes hovedparten af rejserne til priser omkring små 500 Kr. , så med 3000 forudbetalte rejser, må indskuddet have været omkring 1.5 mill.
Garantisummen dækker altså kun omkring 4-5 busfulde gæster, på vej sydover. Ydermere er det ikke klart beskrevet, hvem der kunne råde over denne garantisum, så man kunne mistænke, at det kun var familien selv som havde adgang til kontoen.

Sommeren 1978 revner balonen endnu engang for familien. Søndag den 16. juli kan man læse i dagspressen, at Amanda Busrejser er gået konkurs og at 250 turister er standet på deres feriemål.
Hvad der helt præcist sker i dagene og timerne omkring betalingsstandsninger er uklart, men det viser sig hurtigt, at mellem 3000 og 4000 gæster mister deres forudbetalte rejser, samt at op imod 600 gæster er standet over hele europa.
Pressen falder i disse dage over Amanda Busrejser i et omfang som aldrig er set før, og især tabloid pressen fører i længere tid en sand hetz mod familien Henriksen, en hetz som fører til et retsligt efterspil senere på året.

Historier om konti i Lichtenstein og returkommsion som i nattens mulm og mørke blev afhentet i Tyskland præger aviserne, men sammenfattende for de oplysninger som pressen giver senere på året, har der været tale om følgende uregelmæssigheder:
·         Manglende bogføring af indtægter (returkommision) fra grænsekøbmændene
·         Brug af midler fra forudbetalte rejser
·         Manglende bogføring af indtægter fra udflugter på de udlandske destinationer
·         Forudbetalinger på 1.5 mill er forsvundet
·         Skyldnersvig til et mindre bløb
I et interview med Frederik Henriksen anslår han allerede i forbindelse med betalingsstandsningen, at bureauet skulle tilføres minimum 1 mill kr hvis driften skulle fortsætte.
Som nævnt er hændelserne i dagene omkring konkursen ikke helt tydelige, men noget tyder på, at Familien Henriksen bevidst har solgt rejser helt op til, og måske endog på dagene umiddelbart efter betalingsstandsningen. Vi skal i den forbindelse huske på, at netbanken og dankortet endnu ikke var opfundet, og at de beløb som blev indbetalt på posthusene og direkte til buereauet ikke kunne trækkes tilbage. De var derfor enten gået direkte i bureauets lommer eller forsvundet ud i familiens private økonomi.

Indbetalinger til Amanda Busrejser påstås også at være forsvundet i moderselskabet Amanda Busliniers kasse, samt til et nyt rejsebureau som pludseligt opstod på Amanda Busrejsers adresse på Vesterbrogade. Hvorvidt dette er korrekt har ikke kunnet fastslås, men selvom både Politiken og Ekstra Bladet citeres for, at familien ufortrødent vil fortsætte med rejsebureau drift i et nyt bureau kaldet Olympic rejser, ser det dog ikke ud til at være tilfældet.

Ifølge bureauets revisorer har økonomien på intet tidspunkt været tilfredsstillende, og regnskaberne har fået en række anmærkninger, men hverken revisorerne eller bureauets advokat Palle Fick, har tilsyneladende formået, at få bureauet på ret kurs.
Flere aviser antyder i perioden efter konkursen, at familien tappede de sidste midler ud af bureauet de sidste dage, men kigger man på den efterfølgende retssag og dommen der fulgte, er der ikke meget som tyder på, at uregelmæssighederne har været voldsomme. Aviserne bragte dog et andet forhold for dagens lys, som tilsyneladende ikke blev efterforsket yderligere.

Amanda Busrejsers bankforbindelse Handelsbanken fik tilført ret store summer i ugerne op til betalingsstandsningen. Der var iflg banken tale om almindelige indbetalinger på bureauets kassekredit, men det antydes, at Handelsbanken bevidst krævede disse indbetalinger på op imod 350.000 Kr. velvidende at de herved tømte bureauets kasse og hermed forårsagede betalingsstandsningen.

Der kunne således være tale om, at banken i modsætning til kunder og andre kreditorer, fik dækket en del af deres tilgodehavende i den konkurstruede virksomhed, hvilket kunne være i strid med lovgivningen på dette område. Hvad denne sag, hvis den overhovedet blev rejst, endte med er ikke klarlagt.

Med baggrund i de relativt store indbetalinger til Hansdelsbanken, kan det tænkes at Familien Henriksen taler sandt, når de påstår, at pengene ikke forsvandt til udenlandske konti, men i stedet blev indbetalt til bankforbindelsen.
I maj 1979 lægger domhuset i Kerteminde hus til domfældelsen, kun få kilometer fra familiens store bolig og Amanda firmaernes domicil i udkanten af Kerteminde.
Først og fremmest blev fru Irma pure frikendt. Selvom hun var bestyrelsesformand for anpartsselskaberne, kunne hun ikke tillægges nogen skyld. Frederik og Henning blev hver idømt 1 års fængsel og frataget retten til at drive eller deltage i nogen form for rejsebureauvirksomhed indtil videre. Frede Henriksen, som hovedsageligt var ansvarlig for busdriften, blev også frakendt retten til at drive eller deltage i rejsebureau virksomhed indtil videre. Alle blev dog frikendt for skyldnersvig, men efterfølgende har der utvivlsomt været en skattesag i forbindelse med de ikke bogførte beløb og såfremt skodder mellem bureauets økonomi og den private økonomi ikke har været helt vandtætte. Konkursen blev i øvrigt i størrelsesordenen 4 mill. kr. 

I forbindelse med domsafsigelsen citeres dommeren i øvrigt for at sige, at anklagemyndigheden formentlig vil anke dommen, men hvorvidt dette skete, kan ikke umiddelsbart ses i dagspressen, på trods af den store interesse for konkursen gennem næsten et helt år.
Efterskrift
Hvad der egentligt der skete, da Amanda Busrejser gik konkurs og hvorfor den samlede dagspresse gik nærmest hysterisk til angreb på Familien Henriksen efterfølgende er svært at sige, men flere faktorer ser ud til at spille ind. Dels havde familien Henriksen tidligere haft besvær med at drive rejsebureauer på en god og sober måde og bragte derfor mistillid fra pressens og branchens side med ind i bureauet, men også bureauets manglende evne til at håndtere klager i det offentlige rum, ser ud til at have haft en vis indflydelse. Især Henning Henriksen var ikke kendt for sine diplomatiske evner når frustrede kunder kontaktede bureauet eller når pressen ville have en kommentar.

Men andre faktorer kan også have haft indflydelse. Den ene var, at i den sidste halvdel af 70’erne betød busrejserne meget for kunderne og der var i perioder opsving i antallet af solgte rejser, kun hæmmet af de to oliekriser. Derfor var det nærmest at ramme befolkningen i hjertet, når et bureau gik konkurs og kunderne stod uden den betalte rejse. En anden og måske vigtigere faktor kunne til gengæld være, at familien Henriksen var for ’grådige’. Ikke nødvendigvis privat, men bureauet skulle være stort fra første færd, og have en egen buspark som kunne transportere kunderne. Men andre ord, så forsøgte familien at bide skeer med de etablerede og store bureauer fra første færd, en metode som så ofte før (og ivrigt senere) aldrig har vist sig at virke. Og sidst men ikke mindst så var fravalget af medlemsskabet i Rejsegarantiordningen fatalt.

20 år senere, i august 1998, går et af Danmarks største bus rejsebureauer Sunny Tours/Viking Nordturist konkurs og efterlader 2000 gæster i udlandet samt 3000 gæster uden udsigt til den forudbetalte rejse. En konkurs som i forhold til Amandas, kun blev meget sparsom omtalt pressen.
Store og små rejsebureauer er gået fallit gennem årene, men få betalingsstandninger gav så store efterdønninger som Amanda Rejsers. Efterdønninger som i øvrigt førte til, at alle danske rejseudbydere, skal være medlem af den lovpligtige Rejsegarantifond som i 1979 blev oprettet på baggrund af netop Amandas konkurs.

Forside   |  Viking Nordturist - før krigen   |  Viking Nordturist   |  Sønderjyden   |  Amanda Rejser   |  Amager Rejser   |  Rejsekongen   |  Andre historier   |  Setra historiebog   |  Billedgalleri   |  Hjælp ! Om ! Tak !