60'erne - opturen
På egne ben
I krisefyldt farvand
GT - ruten til kollaps
Andre Viking Nordturist historier
Chauffør udflugt
Lidt ekstra materiale om VN

I sidste halvdel af 70’erne begynder pressen oftere og oftere, at omtale en eskalerende rejsekrise, som på alle måder skærper konkurrencen. Rejsekrisen er et resultat af den stigende privatbillisme og kræver snart sine ofre.

Tjæreborgs daværende direktør Hans Andersen går så langt, at han i en artikkel i dagspressen spår, at man ikke længere vil rejse så langt som til Gran Canaria med fly, men derimod koncentrere sig om de nære rejsemål. Købekraften må også i disse år være faldende, idet sam samtidigt fortæller, at de gamle tider hvor en jævn dansker kunne føle sig som millionær i f.eks. Italien er slut, og at det nu bliver tjeneren på Mallorca som snart vil være at finde som charterturist her i Danmark. Hans spådomme går som bekendt ikke i opfyldelse, og selvom han spår at danskerne nu vil forlade fly charter branchen til fordel for busrejser, kommer slutningen af 70'erne og starten af 80'erne til at betyder store omvæltninger for busrejsebranchen.
 
Som et af salgsinitiativerne lancerer Tjæreborg Rejser derfor bilferie pakker som en del af deres samlede rejseudbud, mens andre bureauer konsoliderer sig. Hos Thinggaard Rejser, vil man gerne have en bid af de københavnske kunder, og pr. 1. Januar 1979 overtager man Amagerbladets rejseafdeling Amager Rejser. Direktør og konsulent Gunnar Haastrup Vig hos Amager rejser udskiftes nu med Flemming Zeltner, som man headhunter hos flyrejse udbyderen Unisol, som på daværende tidspunkt har til huse på Rådhuspladsen i København.  

Hvad der egentlig er årsagen til denne overtagelse fremgår ikke umiddelbart af de artikler i pressen, som i øvrigt kun meget sparsomt omtaler ejerskiftet, men 'branded' Thinggaard - Amager rejser ses nu i annoncerne. Samtidigt flytter bureauet fra dets domicil på Øresundsvej til lokaler på Amagerbrogade 15 tæt på Christianshavn.





Men lad os lige vende tilbage til Viking Nordturist, for hos bureauet arbejder Leif L Hansen støt
og roligt videre, og efter 13 år på adressen Vesterbrogade 187 bliver pladsen nu alt for trang. Antallet af endagsrejsende vokser støt, og antallet af solgte busrejser ligeså. I 1974 er man oppe på en produktion af ca. 16.000 endagsture samt 16.000 ferierejser, men selvom bureauets befinder sig i krisefyldt farvand har Viking Nordturist fremgang år for år.

Kun 3 år efter i 1977, producerer Viking Nordturist mere end 600 busrejser, heraf mere end 40 afgange alene i påsken. 

Antallet af solgte bussæder ligger i omegnen af 25
.000 stk, og når man dertil lægger knap 100.000 endagsrejsende, så bliver det et af Viking Nordturist største år.
Alene i påsken sender bureauet 2000 gæster afsted på de korte påskerejser, og selvom bureauet har 15 egne luksusbusser, må man indleje 32 busser fra andre vognmænd.
En ikke nem opgave, idet Leif Hansen insisterer på, at det skal være Setra busser, og at de skal have den bedste indretning, så de ligner bureauets egne busser mest muligt.

Endnu en luksusbus fra fabrikken i Ulm afhentes, og dermed øges vognparken med en af landets første S 215HD busser fra Setra. Denne type skal senere vise sig, at blive fabrikkens mest populære, og adskillige vognmænd får netop denne type i sin stald. Typen kommer iøvrigt til at blive Setra fabrikkens 'prototype' og senere modeller helt frem til idag, er produceret efter netop denne skabelon.

Med denne bus, viser Leif Hansen og Viking Nordturist sig endnu engang som sydspids i branchen, men denne gang i trafikken. Viking Nordturist søger nemlig de tyske myndigheder i Kiel om tilladelse til, at netop denne bustype får tilladelse til at køre 100 km/t på de tyske motorveje, selvom den er indregistreret i Danmark, og i efteråret 1977 får Viking Nordturist denne Tempo 100 tilladelse. Stor er glæden, og tilladelsen foreviges med en stolt chefchauffør foran den nye bus, bærende det officielle Tempo 100 skilt.    
 
Bureauets store succes og salget af de nu mere end 25.000 busrejser, giver pladsmangel i lokalerne på Vesterbrogade, så bureauet flytter i nytåret 1977/78 til større lokaler på H. C. Ørstedsvej 70, hvor bureauets store hjørneforretning med de ekstra store vinduer får en markant placering i den flotte hjørne ejendom.



Men først skal lokalerne lige have en 'overhaling' og flot blev det




De nye lokaler med store panoramavinduer ud mod H C Ørstedsvej giver fra Januar 1978 kunderne en bedre købsoplevelse, og giver samtidigt Viking Nordturist et mere, og måske tiltrængt moderne image. Det store logo pryder facaden over hoveddøren, og vinduerne med rejsetilbud vækker kundernes interesse når de passerer med bus eller bil på vejen udenfor.

Samtidigt giver salgslokalets lange skranke gode faciliteter for salgspersonalet, som også får edb til hjælp. Små skærme og et lille edb-system erstatter inden længe de mange ringbind med lister for hver eneste rejse, og bookingen kan nu skrives ud automatisk.



Fremgangen kan også ses hver søndag morgen ud for Hovedbanegården i Teitgensgade. Her fyldes forpladsen tidligt om morgenen med de mange Viking Nordturist busser med deres karakteristiske gule næser, hvor de fyldes med hundredevis af forventningsfulde gæster før afgangen mod Gedser eller Rødby og de mange spændende rejsemål i hele Vesteuropa.

Østeuropa er ikke på programmet hos Viking Nordturist, men de tusindevis af gæster som gennem 70'erne køber bureauets succesrejse til Vestberlin, får her muligheden for at opleve Østberlin. Viking Nordturist har nemlig fået fat i en sand mester som rejseleder på netop disse ture, og gæsterne som oplever rejseleder Mia Cederstrøm på denne tur, kommer igen og igen, og her i slutningen af 70'erne er berlin turen en af de mest solgte afgange. Turen går fra København over Gedser-Warnemünde ad 'motorvejen' og under skarp overvågning fra det Østtyske politi, gennem Østtyskland og Østberlin til hotellet på Kurfürstendamm i Vestberlin. Mangt en gæst har haft gåsehud ved zonegrænsen, når bussen skulle tjekkes for flygtninge eller for varer som ikke måtte importeres til Østtyskland, men selvom grænsekontrollen kunne være skrap, og nogle gange tog flere timer at gennemføre, kunne gæsterne trygt læne sig tilbage i sædet, for Mia havde (næsten) altid situationen under kontrol.

På bussiden moderniseres der også konstant, og den store Setra buspark vokser sig endnu større. I starten af 80’erne råder Viking Nordturist over Danmarks største luksusbuspark der i 1985 tæller 15 Setra luksusbusser, hos Setra fabrikken i Ulm samt hos importøren i Danmark bryster man sig af, at Viking Nordturist nu har købt 29 Setra luksusbusser hos dem siden den første lille S6 blev anskaffet.

På Københavns Hovebanegård er det fortsat myldretid om morgenen, men busserne er nu blevet nyere.



Buskørsel og udlejning af busserne  bliver også en del af de daglige opgaver, når rejserne ikke lægger beslag på vognene, og især i vinterperioderne må der i perioder køres en del charter kørsel.

Brochuren herunder giver et lille indtryk af Viking Nordturists buspark og ikke mindst den flotte bemaling som altid var bureauets stolthed.

 

Men tilbage til rejsekrisen som ramte charterbranchen i slutningen af 70’erne, for den overleves ganske godt hos Viking Nordturist, og noget tyder på, at netop de største busrejse bureauer kommer ganske godt ind i 80’erne. Hos Thinggaard opruster man med et yderligere antal luksusbusser fra Neoplan op til sommeren 1980, og busserne indsættes samme sommer på de lange ruter til Italien og Spanien. Avisartikler sammenligner busserne med jetfly, og artiklerne priser lystigt de komfortable forhold som omfatter både chauffør sovekabine, køkken, toilet og ekstra store bagagerum. Ud over chaufførerne, giver bussen også plads til såvel rejseleder som en stewardesse.  

Viking Nordturist giver også Thinggaard og Gislev Rejser kamp til stregen på busfronten, og anskaffer bla en Setra S216 HDS, hvor alle gæster sidder komfortabelt og med panoramaudsigt på 1. sal, mens chaufførerne sidder i stueetagen. Der bliver også anskaffet rigtige dobbeltdækkere, men i modsætning til de andre rejsebureauer, bliver dobbeltdækkerne hos Viking Nordturist primært anvendt til indkøbsturene.

I København fortsætter Thinggaard med at markedsføre sig med dobbeltnavnet Thinggaard-Amager Rejser idet det viser sig, at netop ’Amar-kanerner’ er meget patriotiske. Forsøget med at få Thinggaard navnet til helt at erstatte Amager Rejsers gode navn og rygte, har en svær tid.
(c) Mogens Pedersen
Ude på sjælland dukker endnu en aktør op, som i nogle år trækker fulde ’busser’. Det er Vognmanden i Slagelse, som med sine karakteristiske hvide turistbusser, og med gode tilbud, trækker massevis af gæster, der undervejs til de sydlige rejsemål, kan skråle sangen 'min far han var Vognmand i Slagelse'.
Her i starten af 80’erne, og hvor både oliekrisen med sine bilfriesøndage og en længere arbejdskamp under den socialdemokratiske regering var ved af være afsluttet, havde det kostet især flyrejserne dyrt. Tjæreborgs flyrejseafdeling havde tabt store markedsandele, og privatbillismen med især kortere bilture var meget populære og havde overtaget en del af danskernes behov for ferierejser.
Markedet var derfor skærpet omkring busrejserne, og især for det sjællandske og Københavnske publikum, var udbudet stort. Men der kom ekstra malurt i bægeret for de bureauer som var afhængige af færgeruterne til og fra Tyskland.

Oliekrisen i 1979, hvor priserne på råolie på kort tid stiger med 300 %, sætter især sine spor på de lange færgefarter over Østersøen. Allerede i 1973 havde skibssreder Moltzau solgt sit rederi til AB Nordö, som under navnet Gedser – Travemünde Ruten A/S videreførte ruten, men rederiet må i slutningen af 70’erne kæmpe hårdt for indtjeningen.

Den lange færgerute, med en overfartstid på 3 timer, og de stigende oliepriser, presser nemlig indtjeningen hårdt. Et forsøg på at opgradere kapaciteten gøres i 1976 ved at anskaffe færgen Gedser III. Gedser III kunne medføre busser og biler på 2 dæk, og skulle derfor øge indtjeningen pr overfart, men desværre havde de tyske konstruktører ikke produceret en kundevenlig færge.
Pladsen til de toldfri områder var for beskeden, og manglende restaurant kapacitet gjorde, at gæsterne ofte måtte spise i to hold så ordene 'trængsel' samt 'kaniner i bur', blev hurtigt varemærket for ruten. Gedser III led i øvrigt af ’rystesyge’ så den i en lang periode måtte sejle for nedsat kraft, og med overfartstider som ofte nærmede sig 4 - 4½  time. Årsagen var angiveligt, at færgen ved søsætningen i Bremerhafen havde ramt bunden, så den havde fået en bule, der skabte turbulens og øget forbrug af brændstof.

Endnu et forsøg på at forbedre forholdene, kapaciteten og dermed indtjeningen blev gjort i 1981 med indsættelse af flagskibet Travemünde III. Skibet var en finsk nybygning som rederiet havde kontraheret til levering ultimo 1980, men lettere forsinket blev den indsat i foråret 1981. Færgen havde storartede forhold ombord, og med mulighed for biler, busser og lastbiler på 2 dæk, var kapaciteten på 1150 lanemeter fantastisk. Desværre betød oliekrisen, at nettoindtjeningen for disse nye færger var begrænset, og kun indtjeningen fra det toldfri salg sikrede i virkeligeheden rutens overlevelse. Anskaffelsen af Travemünde III kom dog hurtigt til at tynge regnskaberne, idet afdragene og driftsudgifterne var store men belægningen tilsvarende lille udenfor sæsonen.
Færgens gode forhold omborg tiltrak sig dog stor opmærksomhed, og hovedparten af endagsture og busrejser mod de sydlige himmelstrøg benyttede netop denne færge med stor fornøjelse.
Desværre havde politikerne i 1982 opdaget, at busrejserne fortsat havde et godt tag i befolkningen, og at de mange bureauer solgte et tilsvarende stort antal rejser.

For Viking Nordturists vedkommende var salget af rejser nået et tal mellem 25 og 30.000 årligt og endagsturene var tæt på de 100.000 solgte billetter. I bureauernes reklamer sloges Viking Nordturist i øvrigt med Thinggaard Rejser om, hvem der var det største bus rejsebureau i Danmark, så vi må antage,at Thinggaard Rejser solgte et tilsvarende antal busrejser.

Hvor mange rejser de andre bus bureauer solgte vides ikke, men de største spillere (Viking Nordturist, Tjæreborg, Thinggaard/Amager, Gislev, Vogmanden i Slagelse) har sikkert alle solgt omkring 15-30.000 rejser årligt samt et væsentligt antal endagsture. Politikerne beslutter derfor, at der nu skal betales moms af buskørsel, og iflg direktøren hos Thinggaard/Amager Rejser Knud Klint, som iøvrigt senere kommer til Viking Nordturist, kommer dette bag på en række bureauer, idet deres prissætning ikke havde taget dette hensyn. Med andre ord, udhuler politikerne indtjeningen i et allerede presset marked.

Hos Tjæreborg fokuseres der mere og mere på prisbillig bustransport til Gardasøen, Costa Brava og den Italienske Lido i skarp konkurrence med selskabets egne fly. Her kunne Tjæreborg tilbyde non-stop rejser til og fra de populære rejsemål væsentligt billigere end med fly, og samtidigt kunne man udlicitere opgaven til mange store jyske vognmænd.
Sv-Eriks Buslinier i Aulum, Billund Turistbusser og ikke mindst Pan bus i Viborg, leverede busser til opgaven og snart kunne charterbusser i egne og Tjæreborg farver ses på autobanerne i Tyskland til og fra rejsemålene.

Fordelen for rejsebureauerne var tydelig. Nu kunne kapaciteten øges og sænkes efter behov, og investeringerne i nye busser kunne overlades til vognmændene. Spies rejser vender som tidligere nævnt tilbage på markedet for en stund, og busser fra Randbøldal Turistfart og fra Dito Turist på Sjælland, malet i nydelige Spies farver,  ses nu også haste frem og tilbage mod de Spanske strande og den kolde sangria på Costa Brava.
Både Spies rejser og Tjæreborg koncernen overlever de 10 år med de to olie kriser, og samtidigt begynder familien Danmark, at få mere smag for flyrejser. Tanken om at skulle til Harzen eller Rhinen på sommerferie, og så oven i købet med bus er dalende, samtidigt med at markedet for bil rejser fortsat er stigende. Tjæreborg var som nævnt en af aktørerne, men også FDM rejsebureau leverer nu aktivt til dette lukrative marked.
Busrejserne får i dagspressen og befolkningen mere og mere prædikatet af, at være en slags pensionistrejser med fællessang i bussen og halvdårlige hoteller midt på Lüneburger Heide, mens flycharter er for de voksne som vil til grisefest i Spanien. Bus non-stop turene tiltrækker derimod de helt unge kunder og visse børnefamilier, som ser de 24 timers transport og den manglende søvn som en sjov udfordring. Men for disse kunder er prisen den vigtigste parameter.
Det ser dog ud til, at Viking Nordturists markedsandel faktisk  fastholdes i starten af 80’erne, og der kommer fortsat det ene store program på markedet efter det andet, i det lille og velkendte A5 format. Busparken fornyes løbende og i midten af 80’erne, da Viking Nordturist har 50 års jubilæum fejres det også, at Setra nu har leveret tæt på 40 luksusbusser til bureauet siden 60’erne.
Men bag kulissen var der sket ting og sager. Leif L Hansen som siden 1959 har ejet og drevet Viking Nordturist, havde luftet tanken om at afhænde selskabet, for at trække sig tilbage og nyde tilværelsen sammen med fru Tove, men da datteren ikke ønskede, at overtage bureauet efter sin far, skulle der findes en køber uden for bureauets rækker.

Fortsæt turen her

 
 
Forside   |  Viking Nordturist - før krigen   |  Viking Nordturist   |  Sønderjyden   |  Amanda Rejser   |  Amager Rejser   |  Rejsekongen   |  Andre historier   |  Setra historiebog   |  Billedgalleri   |  Hjælp ! Om ! Tak !